Kategorier

Seneste kommentarer

Velkommen til KageArmVelkommen til KageArm

Velkommen til min blog,som handler om min hobby;Kager. Det er sjovt at se hvor fascinerede folk bliver over de søde sager. Det er næsten også den største belønning ved at stå i køkkenet så mange timer. Sukker gør lykke :) Jeg vil forsøge at blogge hver gang jeg har lavet nye ting,so stay tuned cake-loving people!

Dværg,raslebøsse og toilet kageDværg,raslebøsse og toilet kage


Historien bag denne kage,som jeg fik den fortalt:
Kagemodtagerens bekendte skulle have besøg fra Letland. De aftalte at skulle ud og spise,men en af de unge lettere ville ikke med og blev alene hjemme. Skæbnen ville at det var Røde Kors’s landsindsamling og snart bankede det også på døren hos den unge letter. Han åbnede op og så en dværg med en rød raslebøsse. Den unge mand havde aldrig i sit liv set en dværg før og mente bestemt at det måtte være en trold! Da de andre senere kom hjem,blev de alle eskorteret ud til toilettet hvor han HAVDE FANGET EN TROLD! Den stakkels mand blev hjulpet ud derfra…

Kagen er i øvrigt “Farmor’s banankage”med kakao-palminsmørcreme.

DåbskageDåbskage


Efterhånden længe siden jeg har lavet kager,så det var sjovt at gøre igen :)
Disse kager er lavet med to hasselnøddebunde og en chokoladekagebund. Fyldet er trøffelcreme og hindbærmousse. Kagen er smurt op med cream cheese frosting og al pynten har jeg lavet i marshmallow fondant.

MilitærskjorteMilitærskjorte


Kagen er “svampet chokoladekage”uden fyld. Smurt op med smørcreme og pyntet med MMF.

SkokageSkokage


En overraskelseskage til min svigerinde fra hendes forældre. Det skulle være en “pigekage”,så jeg lavede et par højhælede sko som pynt. Kagen er “svampet chokoladekage”uden fyld,smurt op med smørcreme og pyntet med marshmallow fondant.

TigerdyrskageTigerdyrskage


Denne kage er lavet af lyse bunde med blåbærmousse og tobleronecreme. Smurt op med smørcreme og pyntet med marshmallowfondant og royal icing. Hvis nogen ikke kan se det,skal det forestille at Tigerdyr kommer op igennem en sky med balloner i hånden ;)

Min fødselsdagskageMin fødselsdagskage


En kage til kollegaerne i anledning af min fødselsdag :) Kagen består af en marengsbund,chokoladebunde,blåbærmousse og vanilie kagecreme/flødeskum med knust Daim. Den er smurt op med cream cheese frosting og overtrukket med kakao-MMF. Pynten er af MMF og royal icing.

Fondant FlodhestFondant Flodhest


Min kollega stod lige og manglede en lille figur til en kage. Hun ville gerne have en flodhest og det måtte jeg så se om jeg kunne lave. Der er åbenbart ikke andre der har lavet en flodhest før,som jeg kunne smugkigge efter. Så det blev i “fri fantasi”. Jeg synes,at han kom til at ligne en der hedder Bertil :P

PåskekagePåskekage


En lidt sen påskekage lavede jeg,da vi havde fint besøg af Jarl,Thorfinn og Bette. Kagen er en marengsbund penslet med chokolade,lyse kagebunde,vanillefromage,tobleronemousse og friske jordbær. Smurt op med cheese cream frosting,overtrukket med fondant og pyntet med royal icing.

Impulsiv kransekageImpulsiv kransekage


Kom til at kigge i køleskabet og så at jeg havde en,næsten hel,rulle marcipan liggende. Straks begyndte jeg at spekulere på hvad man mon kunne få ud det,andet end konfekt. Julen er ligesom overstået for længe siden. Så var det jeg kom til at tænke på Mette Blomsterberg fra “Det søde liv”,der i går lavede kransekage. Det måtte jeg da klart prøve. De blev ikke super smukke,men nøj! De smager dælme godt. Måske jeg lige skulle “låne”opskriften og lægge den på min side :) Se flere billeder i Kagegalleriet. Jeg har planer om at dyppe dem i chokolade,så de får chokoladebund –Mmmm! Lige nu ryger de dog i fryseren,da det jo ikke er “slik-dag”endnu ;)

Mors Peter Plys kageMors Peter Plys kage


Hermed en kage til min mor,som hun tog med på arbejde til sine kolleger i anledning af en nært forestående fødselsdag ;) Fik frit slag,så valgte et tema med Peter Plys som hun synes er så sød. Kagen er lyse bunde med skovbærmousse og mørk chokolademousse samt lidt knuste makroner. Den er smurt op med smørcreme og som sædvanlig overtrukket med fondant. Græsses er lavet af royal icing. Se billederne i Kagegalleriet